dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Favrskov ramt af uventet pleje-konkurs

Et nødberedskab er på vej i Favrskov, hvor kommunens ene leverandør af pleje og praktisk hjælp gik konkurs fredag eftermiddag
19. MAR 2018 5.37

FAVRSKOV: 73 ældre i Favrskov stod pludseligt lørdag morgen uden hjemmepleje eller praktisk hjælp. Leverandøren Focus on Care meddelte nemlig sidst på eftermiddagen 16. marts, at den private leverandør af pleje og praktisk hjælp på ældreområdet var begæret konkurs.

'Pt er vores borgere serviceret af den kommunale hjemmepleje, som også er yderst professionelle, og en god løsning for vores borgere. Som skrevet, vil der i starten af næste uge blive udarbejdet en mere langsigtet løsning for vores borgere,' skriver hjemmeplejeleder i Focus on Care, Annemette Andersen i en kommentar på Facebook. Hun oplyser endvidere, at hjemmepleje-delen af Focus on Care aldrig har givet underskud.

Favrskov Kommune begyndte straks  efter konkursbeæøringen at opbygge et midlertidigt beredskab bestående af seks-otte medarbejdere, så de berørte borgere kunne modtage den fornødne hjælp i weekenden og de første dage i denne uge.

Fra mandag vil der blive taget skridt til planlægning af en mere langsigtet løsning. De berørte borgere vil hurtigst muligt blive kontaktet af Favrskov Kommune, oplyser kommunen på sin Facebook-side.

- Det er en meget akut situation. Vi har ikke fået nogen forvarsler om dette overhovedet. Derfor måtte vi straks i arbejdstøjet for at finde løsninger til vores borgere denne weekend, siger Peter Mikkelsen, der er ældrechef hos Favrskov Kommune, til TV2 Østjylland.
 
Ud over Focus on Care har Favrskov Kommune leverandøraftale med Svane Pleje, som fortsat er aktiv leverandør til kommunen.

 

 



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.